Jeg kom i behandling på Blå Kors Behandlingscenter i Tastrup i marts 2005.
Jeg havde været aktiv alkoholiker i ca 20 år. Først med et merforbrug, som udviklede sig til afhængighed, abstinenser, kramper etc.
Jeg drak først i smug, men min børn var de første til at opdage det. Facaden krakkelere langsomt: mistede venner, familie, mand, hus, job. Boede til leje på det ene værelse efter det andet og havde kun min hund tilbage. Blev smidt ud af A-kassen, da jeg ikke engang kunne gennemføre de kurser man skulle. Fik et lille hus gennem kommunen, kontanthjælp, boligsikring, medicinbevilling etc.
Gennem Årene havde jeg "shoppet" AA (Anonyme Alkoholikere), Lænkeambulatorierne, Alkoholenhederne, Blå Kors Ambulant - intet hjalp, for jeg var ikke selv motiveret.
Jeg drak mere og mere for at holde abstinenserne væk mellem de utallige afrusninger på Psykiatiske skadestuer. Jeg havde selvfølgelig ikke råd til al den alkohol og drak så husholdningsprit. Fik Bugspytkirtelbetændelse, mit autonome nervesystem stod af (kunne ikke komme af med urinen), blev kateterbærer, havde et dårligt knæ, hospitalerne forståeligt nok ikke ville operere så længe jeg drak, hjemmehjælp 6 gange i døgnet - havde kun min hund at leve for.
Juleaften 2004 tilbragte jeg helt alene og havde meget ondt af mig selv, men fik tid til at tænke. 2. juledag kom mine 2 døtre dog på besøg. Jeg havde fået julehjælp fra Frelsens Hær, så de kunne få et måltid mad og julegaver. En dag, der forandrede resten af mit liv. Jeg havde fyldt min depoter med vin op forskellige steder i huset. Det varede selvfølgelig ikke længe før min ene datter fandt den første karton papvin og smed den ud.Jeg græd. Hvordan skulle jeg klare abstineserne, når de begyndte. Min anden datter sagde så de forløsende ord: "du har været en god mor og kan blive det igen og en god mormor engang". De næste 5 døgn tilbragte jeg foran Internettet for at finde ud af hvor jeg kunne komme intentiv behandling og hvordan det kunne finacieres. Blå Kors i Taastrup:). Første hverdag efter nytår kontaktede jeg min læge, min sagsbehandler og Blå Kors. Kom til forsamtale (hvor man taler med en terapeut og en læge, der vurderer en enkeltes behandlingsbehov) og min sagsbehandler fik arrangeret min hund kom i hundepension. Jeg flyttede ind på Blå Kors i marts. Boede der hele døgnet de første 3 mdr., blev så dagbruger 3 mdr (hvor man sover hjemme og følger behandlingen om dagen). Derefter havde vi efterhandling en aften om ugen og jeg blev frivillig om dagen til jeg fik arbejde igen. Har siden fået bedre og bedre jobs.Fået mine venner, familie, mand og mine børn tilbage og et lille barnebarn og dejlig lejlighed
Blå Kors er den eneste behandling, hvor man får "hele pakken": terapi, læge, sygeplejerske, socialrådgiver, motionshold, mad, fælleskab og tryghed. Man bliver rustet til at komme videre. Lærer at takle situationer, der kan udløse drikketrang. Antabus, kan for nogen være en støtte, men ikke tage trangen til alkohol. Idag skal jeg ikke have kontanthjælp, boligsikring, medicinbevillig el. hjemmehjælp, men betaler min skat og prøver qua mit arbejde at videreformidle Blå Kors tilbud, til gavn for andre alkoholikere. Håber vore politikere kan se gevinsten.
Jeg vil aldrig slippe kontakten til Blå Kors.
En meget taknemmelig, tidligere bruger, nu ædru og i arbejde
[Opdateret: 08-06-2012 16:15:54]
|
